©Pure Kids Wholesale Aps | Blokken 81 | 3460 Birkerød | Danmark | +45 49110000 | info@purekids.dk | CVR: 25824334

    Assistent til produktion og design

    Primetime Denmark søger en energisk og positiv produktions- og designassistent 15-20 timer/ uge
    til Pure Kids med tiltrædelse hurtigst muligt.


    Om jobbet:
    Vi søger en assistent som både kan imødegå konstruktionsopgaver og mindre ad-hoc for design.
    Vi er et lille, ungt designteam som laver alt fra skitser og print til arbejdstegninger og måleskemaer.
    Du vil primært beskæftige dig med vores to børnetøjsmærker Racoon og Phister & Philina. Først nævnte er
    udendørstøj af højeste kvalitet - flyverdragter, jakker og regntøj med tekniske detaljer og praktiske løsninger.
    Phister & Philina er vores finurlige indendørstøj i børnehøjde og kollektionerne for dette mærke varierer i både
    materialer og style-typer. Vi laver alt fra skjorter og kjoler til sko og accessories.

     

    Dine opgaver vil blive at tegne og konstruere til produktion og at oprette korrekte artworks, stylesheets og tekniske arbejdstegninger. Du vil blive indsat i hele kollektionsporcessen for tøj og kommunikere med fabrikker og producenter fra hele verden.

     

    Dine ansvarsområder vil bla. være:

    • Opsætning af prints i Illustrator og Photoshop

    • Oprette styles i Delogue

    • Farvelægge og klargøre designs i Illustrator

    • Tegne arbejdstegninger og opsætte style-sheets i Illustrator til produktion

    • At holde styr på vores showroom

    • Kommunikere med producenter (kommentere samples, lab dips, strike offs, etc.)
       

    Din profil:
    Vi forestiller os at du er studerende eller lige er blevet færdig med en relevant uddannelse fra KEA, Margrethe-skolen, Håndarbejdets Fremme el. lign. Samtidig ønsker du at lære designprocessen, konstruktionen og produktionskæden for tøj at kende i praksis.

     

    Dine kompetencer er:

    • Et solidt kendskab til Adobe-pakken, primært Illustrator og InDesign

    • Du er nysgerrig på at lære og har interesse i design og produktion af tøj

    • Initiativrig, ansvarsfuld og kan arbejde selvstændigt

    • Du er energisk og positiv, fleksibel og ikke bange for at tage fat

    • Flydende såvel mundtligt som skriftlig i både dansk og engelsk

    • Du er organiseret, detaljeorienteret og har en æstetisk sans

    • Kendskab til Delogue er et plus

     

    Praktisk information:

    • Tiltrædelse hurtigst muligt

    • Arbejdssted: Birkerød

    • Stillingen er 15-20 timer pr. uge

    • Timelønnet

     

    Vi håber at have vakt din interesse og ser frem til at høre fra dig!

     

    Ansøgningsfrist og ansættelse:
    Hurtigst muligt, ansøgninger gennemgås løbende.
    Send din ansøgning og CV til job@primetimedenmark.dk
    I emne linjen bedes du skrive: ”Produkt Assistent”.

     

    Pure Kids Wholesale ApS er et 100% datterselskab i Primetime Denmark A/S. Pure Kids designer og udvikler vi børnetøj og sko til børnenes finurlige verden. Primetime Denmark A/S, sælger og udvikler bl.a. brands som Kappa, Sergio Tacchini, Racoon, Phister & Philina og NoNation til det meste af Nordeuropa – og vil gerne ekspandere yderligere.